Annonce

Annonce

Politisk klumme af Sybille Kyed

Politisk klumme Sybille Kyed. Foto: ØL

Den åbne stalddør er en del af den innovation, der skaber et bæredygtigt landbrug

POLITISK KLUMME: Vi skal levere på både klima, natur, biodiversitet, vandmiljø, drikkevand, dyrevelfærd og fødevarer uden pesticidrester, og med alle de samtidige krav kan klimaudfordringen i husdyrproduktionen ikke bare besvares med yderligere intensivering.

Forhandlinger om landbrugsudspillet, som også bliver landbrugets klimaaftale er i gang. Den danske husdyrproduktion står som forudset midt i orkanens øje med klare kritikere på den ene side, der tæt på taler for en fuldstændig afvikling af husdyrproduktionen, og et konventionelt landbrug på den anden side, der forsvarer danske husdyrproducenter som blandt verdens bedste, og hvis vision synes at være yderligere intensivering og yderligere indespærring af dyrene for at løse landbrugets klimaudfordring.

Men med yderligere intensivering har vi ikke løst, at naturen mangler plads, at forbruget af antibiotika skal ned, at dyrene skal have et bedre liv end i dag og behandles som levende og sansende væsener.

Vi har heller ikke løst, at Danmarks klimalov kræver en absolut nedsættelse af den samlede udledning af CO2-ækvivalenter, hvis effektivitetsforbedringer modsvares af merproduktion.

Opgaven er ikke kun at løse klimaudfordringen - opgaven ligger i at skabe et bæredygtigt landbrug. For at opfylde det behov skal vi svare på flere samtidige krav på samme tid. Vi skal levere på både klima, natur, biodiversitet, vandmiljø, drikkevand, dyrevelfærd og fødevarer uden pesticidrester, og med alle de samtidige krav kan klimaudfordringen i husdyrproduktionen ikke bare besvares med yderligere intensivering.

Færre dyr nedbringer behovet for at dyrke foderafgrøder. Nogle af arealerne vil i stedet blive brugt til at dyrke afgrøder, der kan spises direkte af mennesker.

Nej, så må svaret være at lukke dyrene ud af staldene, som vi netop gør i økologien, og som er et vigtigt element i Økologisk Landsforenings vision for en fremtidig bæredygtig landbrugsproduktion. Hvis alle landbrugsdyr skal have adgang til den åbne himmel, kan Danmark umuligt opretholde så stor en samlet husdyrproduktion, som den vi har i dag.  

Færre dyr nedbringer behovet for at dyrke foderafgrøder. Nogle af arealerne vil i stedet blive brugt til at dyrke afgrøder, der kan spises direkte af mennesker, men da vi kan dyrke mad til mange flere på det samme areal, når marken bruges til afgrøder, der kan spises af mennesker, vil en nedgang i husdyrproduktionen også være en vej til at kunne give jord tilbage til naturen og få kampen om jord til at gå bedre op.

At åbne døren til stalden er sammen med en solid investering i at blive verdensmester til at producere økologiske planteprodukter til tallerkenen det svar, som jeg igen og igen svarer, når jeg tager del i debatter og møder om landbrug og klima. Og det er det, som jeg ser for mig, vi kan sætte gang i, hvis Økologisk Landsforening lykkes med at ændre arkitekturen på EU's landbrugsstøtte.

Som menneskehed elsker vi at løse udfordringer med innovation. At åbne stalddøren kan vise sig at blive en del af den innovation, der gør det danske landbrug bæredygtigt.

Mens jeg skriver denne klumme, kan jeg høre alle dem, der tilbageviser den åbne stalddør og mindre danske husdyrproduktion med, at vi bare sender produktionen ud af Danmark. Men hvorhenne har man ret til kun at arbejde med klimabelastning og ikke med bæredygtighed? Vi har indgået en Paris-aftale, og verden over arbejdes der med FN's 17 verdensmål. Økologien er en vigtig del af løsningen.

Flere artikler fra samme sektion

Replik til Fie Graugaard: Arealeffektiv fødevareproduktion gavner klima, miljø og natur

DEBAT: Det er ikke korrekt, når Fie Graugaard hævder, at arealeffektiv produktion ifølge Concito kun kan opnås med brug af pesticider. Der er selvfølgelig flere veje hertil, ikke mindst en kostomlægning til mere planterig kost.

24-04-2024 4 minutter Debat,   Klima,   Pesticider

Danmarks "grønne" tænketank Concito har skiftet farve

Den grønne tænketank Concito er nu blevet til Danmarks sorte tænketank, når den argumenterer for, at pesticider er nødvendige også i fremtidens landbrug. Men muldlaget i jorden udpines, hver gang der sprøjtes imod svampe, uønskede planter og insekter.

19-04-2024 5 minutter Debat,   Pesticider,   Klima

Vi skal finde de gamle dyder frem igen

LEDER: Der er efterhånden en bred enighed i samfundet om, at vi skal spise en langt mere plantebaseret kost. Vi, der har været længe i gamet, kan jo huske tilbage på en barndom, hvor kødet var en luksusvare.

05-04-2024 4 minutter Leder,   Økologisk Landsforening